søndag den 16. august 2015

UFO Observation Nordsøen 1994

UFO observation Nordsøen September 1994
Som 25-årig, det var i 1994, var jeg frivillig værnepligtig i Søværnet og efter grundskolen i Auderød, endte jeg som messegast i officersmessen på den 84 meter lange korvet Peter Tordenskjold, og i den forbindelse var jeg med på en 11-dages øvelse i Nordsøen og Skagarak, der blev afholdt fra 11. til 22. September. En del af øvelsen var afsat til ubådsjagt, men derudover havde vores korvet også til opgave, at affyre et Sea Sparrow jord-til-luft missil. Tre dage inde i øvelsen røg vi ind i en storm, der nåede op på 28 sekundmeter og bølgehøjden blev målt til ca. 15 meter. Det var min første rigtige sejlads og absolut en ekstraordinær mind-blowing oplevelse jeg aldrig glemmer, og ikke vil glemme. På trods af udbredt søsyge blandt besætningen 4-5 dage i træk grundet stormen, opfyldte alle deres pligt, job done. Admiral Tim Sloth Jørgensen havde kommandoen på denne tur.

Læs om øvelsen her: PETER TORDENSKJOLD i øvelse BRIGHT HORIZON

Efter stormen startede jagten på ubåde
Da stormen endelig havde lagt sig 4-5 dage inde i øvelsen, begyndte vi at lede efter ubåde og havde fået at vide, at hvis vi så noget der kunne tyde på en ubåd, skulle vi meddele det til vagthavende officer på broen. Da jeg var færdig med min tjans med aftensmaden i officersmessen, højst sandsynligt den 16. September, gik jeg omkring kl. 20.00-20.30 en tur op på øverste dæk og satte mig på en bænk nogle meter fra bagbords indgang til broen. Der sad jeg så og slappede af med en smøg og spejdede udover vandet, for at se om jeg kunne være så heldig at spotte en ubåd. På det tidspunkt var der dog næsten mørkt, kun et svagt skær i horisonten var tilbage, som svagt reflekteredes på havoverfladen et godt stykke væk.

Blåt lys skyder op af havet og stopper brat mid-air
Pludselig skyder et blåt lys hurtigt op fra havet omkring 2-3 km væk i lodret linje og stopper brat et stykke oppe. Da den stopper, lyser den lidt mere op og funkler nu som en lille stjerne, og oven i det blå, er der også et svagt grønligt skær. Da vi i forvejen var varskoet om, at der var ubåde derude og vi skulle holde øje og melde til broen hvis vi så noget, var jeg naturligvis oppe på mærkerne, og fik derfor talt sekunderne fra det øjeblik objektet stoppede mid-air, og jeg nåede at tælle 5 sekunder, så gik lyset ud som en lampe der slukkes, og jeg så det ikke igen.

Nødraket eller signalraket?
Situationen virkede noget atypisk. Nødraketter lyser rødt, så da jeg så den blå prik stige op, tænkte jeg det kunne være en anden type signalraket, der måske var blevet affyret fra en ubåd for at indikere et angreb var sat i gang, torpedo affyret, hvad ved jeg? Det eneste jeg vidste var, at nødraketter lyser rødt, og vi havde ikke fået noget at vide om andre typer signalraketter.

Skifter kurs med retning mod min UFO observation
Men jeg observerede hændelsen og meddelte til vagthavende officer på broen hvad jeg havde set, og jeg husker han spurgte mig tre gange i træk om jeg var farveblind, hvilket jeg afviste og holdt på den blå farve jeg havde set. Vi fandt retningen på kompasset hvor jeg havde set objektet skyde op fra havet. Derefter gik officeren tilbage på broen og jeg satte mig tilbage på bænken igen og røg det sidste af min smøg, mens skibet skiftede kurs i retning af min UFO observation.

Sådan opfører en nødraket sig ikke
Ikke på noget tidspunkt under og efter observationen, eller mens jeg talte med officeren, ænsede jeg noget mærkeligt ved situationen. Jeg gik bare ud fra, at det var en slags signalraket, der var blevet affyret fra evt. en ubåd. Det var først flere år efter, da jeg tænkte tilbage på hændelsen, at det gik op for mig, at det var mærkeligt den kunne stige så hurtigt og stoppe brat mid-air, og så de der korte 5 sekunder før lyset ”gik ud”, for sådan opfører en nødraket sig ikke…

Et par billeder fra turen









Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

lørdag den 12. oktober 2013

UFO fotografier Odense Skibhusvej 1974

UFO fotografier fra Skibhusvej, Odense 1974 ~ leder man efter UFO billeder fra Odense, er der ikke mange billeder at finde på internettet, men i en artikel fra hjemmesiden OpenMinds, fandt jeg nogle interessante fotografier fra pensionerede Oberst Wendelle Stevens arkiver, taget af hr. Jerma Viita, der var ude og cykle nær sit hjem på Skibhusvej i Odense den 22. Juni 1974 omkring kl. 14.30. Som du kan se på billedet til venstre, så ligner objektet umiskendeligt en klassisk flyvende tallerken.

Herunder den danske oversættelse af UFO observationen på Skibhusvej i Odense 1974.

"Jeg var omkring 1 kilometer fra mit hjem, og var nået til kanten af ​​en lille hæk (weed?). Jeg så en bil, en Citroen der kom imod mig. Da bilen var omkring 20 meter fra mig, stoppede støjen pludselig, og bilen rullede lydløst flere meter, og stoppede derefter på vejen. Jeg var flere meter fra bilen, da jeg så to personer komme ud, en mand, føreren, og en kvinde. Kvinden sagde noget mens hun pegede med sin finger mod himlen. Jeg kiggede i den angivne retning og så derefter, at bag min ryg var et objekt dukket op med en gylden farve. Jeg stoppede min cykel. Jeg havde mit kamera omkring halsen. Det var klart og ikke i tasken. Jeg tog et billede af UFOet, som bevægede sig. Jeg nulstillede mit kamera igen og tog endnu et foto, men UFOet havde nu flyttet sig temmelig langt væk, idet dets hastighed steg mærkbart. Jeg var sikker på andet billede ikke blev godt, da hastigheden af objektet var temmelig højt. Derefter forsvandt det fuldstændigt, og for mig så det ud som om UFOet bare skrumpede."

"Jeg henvendte mig til personerne i bilen og spurgte dem hvad de havde set. En tredje person var nu kommet ud af bilen. Jeg havde ikke bemærket ham før. Jeg så, at nummerpladerne på bilen var franske, så jeg spurgte om de talte dansk. Føreren af bilen svarede, at han talte svensk. Manden og kvinden var tyskere boende i Paris. Den tredje person var en ung japansk dreng, som rejste rundt i Europa. Han var på vej til Finland. Alle tre personer havde set objektet. Føreren af bilen fortalte mig, at bilens motor pludselig satte ud, og en kassettebåndoptager tilhørende den japanske dreng var også stoppet."

"Visuelt syntes UFOet at være en smule anderledes end det ses på billederne. For mig syntes det at være mere rundt, men i billederne ser det ud til at være mere fladt. Objektet havde en gylden farve, men omkring sin kant var der en kraftig grønlig farve (hail?), som ikke er synlig i farvebillederne. På fartøjet kunne man se noget der lignede vinduer. Vi kunne ikke se bunden af ​​UFOet."

"Vores estimater af højden af UFOet afveg betydeligt. Den tyske mand anslog flyveniveau til at være ikke mindre end 600 meter, den japanske tænkte omkring 400 meter, og kvinden tænkte 60 meter. Jeg gættede omkring 200 meter. På det første billede flyver objektet med samme hastighed som et jet kampfly, og i det andet billede meget hurtigere. Der er omkring 2 sekunder mellem billederne. Hele observationen varede mindre end et minut. Fotogrametriske beregninger foretaget af Skylook forskere, indikerede en diameter på omkring 80 meter med en højde på 30 meter. Det havde 16 vindue-lignende strukturer omkring 3 fod høje og 6 fod brede med 3 fods afstand mellem dem. Det dækkede en afstand på ca 2.400 fod på 2 ½ sekund, hvilket angiver en hastighed på omkring 600 mph. Det anslås at være omkring 1.200 fod væk i det første foto og 3.600 fod i det andet foto."

Oversættelse slut...

Kilde: UFO Photographs from Odense, Denmark

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

fredag den 10. august 2012

UFO Konference i København med UFO historiker Richard Dolan 7. September 2012 kl. 16.00

UFO Konference i København med UFO historikeren Richard Dolan fra USA, Håkan Blomqvist (UFO Sverige), Francisco Mourão Correa (Exopolitik Portugal) og Robert Fleischer (Exopolitik Tyskland). UFO-konferencen i København arrangeres af Exopolitik Danmark og starter fredag ​​7. September 2012 kl 16:00 på Beboerhuset på Christianshavn

For mere information om denne begivenhed (og billetter), klik her

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

lørdag den 23. juni 2012

Flyvende tallerken filmet over Danmark 19. Juni 2012

Flyvende tallerken filmet over Danmark, Odense 19. juni 2012 kl. 13.57. Mig og min veninde sad og slappede af i hendes kolonihave (igen), da jeg pludselig ser et mørkt disk-formet objekt forholdsvis tæt på, faktisk en klassisk flyvende tallerken (som en omvendt tallerken), som stod stille i luften i nogle få sekunder, hvorefter det brat, og alligevel blødt, satte i bevægelse og en ca. 3 min. lang observation udspillede sig, da det lydløst bevægede sig længere og længere væk, indtil jeg ikke kunne se det mere. På et tidspunkt kunne jeg se et sekundært mindre objekt flyve hurtigt omkring det større UFO. Der var ingen støj fra hverken jetmotor eller propelmaskiner. Desværre fik min veninde ikke set objektet mens hun talte i telefon, på trods af hun sad og kiggede i samme retning hvor objektet kom til syne. I billedet øverst til venstre ser du et zoomet screenshot af objektet som det tager sig ud på videoen herunder, som er *.mts format og 1920x1040 pixels. Læg mærke til fuglene der synger, og stilheden...



Tegning af UFO observationen

I tegningen til venstre kan du se hvordan jeg oplevede UFO observationen, og objektet jeg har tegnet var det jeg så, da jeg først opdagede det. Den nøjagtige afstand til objektet er svær at fastlægge, men jeg vil regne med omkring 500-800 meter. I timerne og dagene efter observationen, dukkede der nye detaljer op, ting som jeg lagde mærke til i starten af observationen, hvor objektet kom til syne. For mig lød det som om der kom en lyd fra objektet hvorefter det så ud som om, at noget bevægede sig langs skroget fra venstre mod højre. Var det det sekundære mindre objekt jeg senere i observationen så flyve i en cirkel omkring det større objekt, der blev lukket ud inde fra UFOet? Well, har en stærk fornemmelse for, at det var netop det der skete. Det specielle ved det lille objekt var, at det skiftede form mens det fløj i cirkler, eller sådan så det i hvert fald ud. Hver gang det passerede kl. 14 & kl. 20 i forhold til det større UFO set fra min position, ændrede det sig fra at være sfære-formet, til at være V-formet, med spidsen pegende ind mod det større objekt. Overgangen mellem sfære og V-form var flydende. Det var lidt uhyggeligt da det gik op for mig hvad jeg lige havde set, og jeg tror faktisk det var en for stor mundfuld for mig at kapere lige kort efter observationen fandt sted. Det var først 1-2 dage efter det rigtig gik op for mig, at jeg havde set det hersens mørke objekt bevæge sig ret hurtigt, ja faktisk ret aggressivt, rundt om det større objekt, mens det skiftede form fra sfære til V-form, fra V-form til sfære. Har aldrig set noget lignende opføre sig sådan før, og dog, UFO observationen 1988 der involverede en lavtgående Boeing 747, gav mig også noget at tænke på, især det mønster 3 objekter bevægede sig i, i forhold til hinanden, et mønster jeg aldrig er stødt på før eller efter observationen i 1988.

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

søndag den 3. juni 2012

UFO flåde fotograferet over Odense?

UFO flåde fotograferet over venindes kolonihave Odense 23. Maj 2012: Jeg var en tur sammen med min veninde ude i hendes kolonihave 23. Maj 2012 i det sydlige Odense, for at hjælpe til med urtehaven. Præcis kl. 13.18 sidder vi og slapper af og nyder det gode vejr, da jeg ser en smukt formet sky næsten lodret oppe, som jeg skynder mig at fotografere, hvilket bliver til 4 billeder. Jeg ser intet usædvanligt mens jeg fotograferer (ingen af os ser noget som helst usædvanligt den dag), først da jeg kigger billederne igennem nogle dage senere opdager jeg, at der poserer rigtig mange forskellige uidentificerede flyvende objekter højt på himlen i billederne. Ved første øjekast er de fleste UFOer svære at få øje på, men når man forstørrer billederne et par gange, dukker de op og bliver tydelige, og for mig at se ligner det jo en hel UFO flåde. Der er et par cigarformede objekter omkranset af mange små "hvide prikker". Disse "hvide prikker", synes i nogle tilfælde at være i bevægelse mens de bliver fotograferet. Umiddelbart vil jeg tro, at de små hvide UFO sfærer, som mange ser i dag og som er blevet optaget på video utallige gange, og som forøvrigt kan findes i overtal på Youtube, måske er de samme som poserer på mine billeder? Billedet oppe til venstre er et lille udsnit af det første billede jeg tog, mens billedet herunder er et lille udsnit af det sidste og fjerde billede i serien.
Da det er umuligt for mig at vise samtlige objekter tydeligt nok på denne blog´s snævre plads, med billeder der fylder 3872 x 2592 pixels og som derfor ikke kan gøres mindre uden at man mister synligheden af de uidentificerede objekter, vil jeg i anledning af den meget spændende tid vi lever i, gøre billederne frit tilgængelige for offentligheden. Du kan derfor klikke på de fire thumbnails herunder, og åbne billederne i original størrelse og selv prøve at forstørre og se for dig selv. Husk blot at respektere gældende lovgivning for ophavsret, det vil sige du må hente billederne ned på din computer, men f.eks. ikke bruge dem på din blog, dit website, dele på Facebook etc. etc.
Når man ser billederne forstørret, dukker et berettiget spørgsmål op. Er de små hvide prikker støv på optikken? Godt spørgsmål, men skulle det være støv på optikken, ville disse små hvide prikker sidde samme sted på alle 4 billeder, og det gør de ikke. Derfor kan man let afvise den teori. Er det blomsterstøv, insekter eller uidentificerede flyvende objekter bedre kendt som UFOer, vil jeg lade være op til dig...

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

søndag den 13. november 2011

Fantastisk UFO observation Allerød 2010

Jeg har lavet en kort video analyse af en interessant UFO observation i Danmark over Allerød filmet af youtube brugeren "Femse" 7. August 2010. Det er ikke en videnskabelig analyse, bare mig der på bedste vis forsøger at gøre denne fantastiske observation åbenlys for seeren og læseren. I videoen ser man nogle små lys eller objekter, som er blevet set og filmet rigtig mange gange før. I mange tilfælde er disse små lys på himlen blot kinesiske rislamper (lanterner), men denne her video skiller sig meget ud fra alle de andre UFO videoer med små lys, fordi ét eller to større uidentificerede flyvende objekter følger de små lys (eller omvendt). Dette er en ret så interessant UFO observation, fordi samme type objekt og lys, og her henviser jeg til det store objekt i billedet du kan se øverst til venstre, sandsynligvis også blev observeret i North Carolina i Hendersonville USA den 17 Oktober 2011, 1 år og 70 dage efter observation i Danmark. Hændelsen i North Carolina kan du læse mere om i artiklen på lightsinthetexassky.blogspot.com. Når man kigger nærmere på billedet, ser det ud som om, at de mindre lys rent faktisk er refleksioner på overfladen af objektet, og altså ikke egentlige lyskilder.

Se indberetningen til SUFOI

Original video uploaded af youtube bruger "Femse"



UFO´et fra North Carolina blev observeret af tre vidner, som filmede objektet mens det bevægede sig langsomt hen over himlen, præcis som ufo´erne gjorde det i Danmark. Jeg tror at observationen i North Carolina Hendersonville, understøtter Femse´s observation her i Danmark, fordi den afslører, at hun sandsynligvis ikke var den eneste der så dette fænomen. UFO´et fra North Carolina som blev indrapporteret til MUFON under sagsnummer #32678, er meget tæt på at have den samme profil, struktur og lyssætning som den der blev filmet i Danmark, med et stort lys og to mindre.

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler

fredag den 4. november 2011

Gary Heseltine foredrag "UFOer og politiet"

Jeg havde glæden af at opleve Gary Heseltine i min hjemby Odense 1. November 2011, hvor han holdt et meget interessant foredrag om hans UFO research, som han kører som hobby ved siden af hans arbejde som politibetjent i England. Ved foredraget fortæller han om sin database PRUFOS (Police Reporting UFO Sightings), som er en stor samling af engelske politibetjentes UFO observationer. Det er betjente både i tjeneste, udenfor tjeneste og pensionerede. Databasen indeholder p.t. 425 sager fra perioden 1901-2011, som involverer 903 britiske politibetjente, der alle har været vidne til uforklarlige hændelser relateret til UFO fænomenet.

Ved præsentationen i Odense som er arrangeret af Exopolitik Danmark, startede han med at fortælle om sig selv og sin baggrund. Han fortalte om sin første oplevelse i en alder af 15 år, hvor han sammen med sin kæreste observerede et uidentificeret flyvende objekt, som tog strømmen og mørklagde flere boligkvarterer, mens det passerede hen over husene. Dernæst fortæller han lidt om baggrunden for PRUFOS og hvordan projektet blev realiseret. Og herfra drejer det sig så om det primære i hans foredrag, nemlig de mange interessante sager fra databasen.

En af sagerne er om en mulig abduction sag af en engelsk politibetjent, der observerede et objekt som blokerede vejen for ham. Senere finder denne betjent ud af, at han havde mistet en ½ time som han ikke kunne gøre rede for. Ved hjælp af regression og hypnose hele 4 gange, hvoraf de 3 bliver optaget på bånd, fortæller han nøjagtig den samme historie. Der fremkommer en utrolig historie om et møde med fremmede væsener i et rumskib hvor han bliver lægeundersøgt. Det er faktisk første gang nogen prøver at beskrive de "små grå" som "Bulb-heads", altså væsener med store hoveder der ligner en klassisk glødepære. En anden meget spændende sag er den med de to politibetjente, der ser et objekt på størrelse med et stadium, som langsomt og lydløst scanner landskabet kun et par hundrede meter fra hvor de står. Dette står på i 15 minutter hvorefter det forsvinder på et splitsekund. De ser det ikke bevæge sig i nogen retninger væk fra dem, det forsvinder bare foran dem, som når du slukker for lyset, klik, gone...

Man bør huske, at Gary Heseltine er aktiv politibetjent og ved hvad beviser er. Hans arbejde består blandt andet i at samle holdbare beviser. Han ved hvad der holder og hvad der ikke holder, og det er netop derfor han er interessant i forbindelse med UFO research. Han forklarer blandt andet, at det er en vigtig detalje, at flere vidner ser det samme og fra forskellige vinkler. Et foto eller en video er selvfølgelig også beviser, men der hvor det er afgørende, er de samstemmende beretninger fra flere politibetjente ad gangen. Man skal huske at de er trænede observatører, de ved hvad de skal kigge efter og hvordan de skal rapportere en hændelse. Han slutter foredraget med at gennemgå PRUFOS databasens statistiske fakta, som afslører en pæn mængde åbenlyse beviser, og konkluderer derpå at UFO fænomenet er virkeligt og bør tages alvorligt.

Publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til sidst, og snakken faldt blandt andet på hændelsen med de sorte trekanter i Belgien i 1990-1991. Jeg husker selv den hændelse for 20 år siden, som faktisk blev rapporteret i de danske TV-medier, nok fordi de ikke kunne undgå at opdage, at her skete der virkelig noget interessant. Er man skeptiker og gerne vil se noget med kød på (udover Gary´s foredrag), så kan man Google f.eks. "belgium radar case"...

Så er du seriøst interesseret i dette spændende område af vores virkelighed, eller bare nysgerrig, så vil jeg varmt anbefale dig at høre Gary´s foredrag herunder. Jeg har set en del foredrag fra diverse konferencer om UFOer og vil beskrive Gary Heseltine´s præsentation som én af de mere interessante som skiller sig ud fra de andre. Han virker meget afslappet og leverer varen professionelt. Der var ikke noget tidspunkt jeg syntes det var kedeligt overhovedet, man blev holdt til ilden hele tiden og de 2½ time var overstået alt for hurtigt. Efter en overbevisende klapsalve fra publikum til sidst, kunne man roligt sige vi fik beviset for succes.







Gary Heseltine foredragene i Danmark var arrangeret af Exopolitik Danmark

Hvad medierne skriver om Gary Heseltine


Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler